sammen-om.eu: Vi skabes af demokratiet

Sammen-om.eu er et fællesskab af mennesker, der tror på demokratiet og ønsker at give det en reel mening, nu hvor EU snart skal til valg igen. Hvorfor er dette vigtigt – og endnu vigtigere, hvorfor bør du interessere dig for det? 

  • vi skabes af demokratiet. Det er demokratiet, der skaber fred, frihed og livskvalitet for de europæiske borgere. Det begynder dér, hvor du befinder dig, hver gang du vil ændre noget, du bekymrer dig om, hvad enten det er stort eller småt, f.eks. når du underskriver et andragende, deltager i et arrangement eller bruger din stemmeret.
  • men demokratiet kræver en løbende indsats. Man kan let glemme, at demokratiet skabes af enkeltpersoner. Jo mere vi gør en fælles indsats, desto mere styrkes demokratiet. Der er altid plads til forbedringer. Opbygningen af vores Europæiske Union har altid været og er stadig et løbende projekt. Det samme gælder demokratiet.
  • sammen når vi længere. Europæisk demokrati er en kerneværdi, som vi alle er fælles om, uanset vores politiske tilhørsforhold eller synspunkter.   Det er meget nemmere at støtte det i fællesskab end på egen hånd.  Og titusinder af mennesker fra hele EU slutter sig nu til os i ønsket om at komme til orde og sikre, at vi arbejder på at styrke denne kerneværdi, der ligger til grund for den europæiske levevis.
Sammen-om.eu er et projekt i Europa-Parlamentets regi, hvis formål er at få så mange som muligt til at deltage i det demokratiske liv i Europa og navnlig til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2024. 

Til det formål knytter sammen-om.eu forbindelser mellem mennesker både lokalt og på tværeuropæisk plan, så vi kan mødes, dele viden, lære nye færdigheder og formidle vores budskab til vores lokalsamfund. Vores fællesskab samlede til Europa-Parlamentsvalget i 2019 mere end 300 000 mennesker om at bidrage aktivt til at fremme valget. Sammen-om.eu er i dag et sprudlende, sammenhængende og voksende fællesskab, der arbejder for at fremme det europæiske demokrati og gøre vores til at få vælgerne til stemmeurnerne i 2024 – jo flere der stemmer, desto stærkere vores demokrati!   

hvem er sammen-om.eu for?

Sammen-om.eu er for enhver, der ønsker at gøre en indsats for demokratiet i Europa ved at få flere til at stemme til valget i 2024. Det er et fællesskab af individuelle borgere fra hele EU, men også mange forskellige civilsamfundsorganisationer og ungdomsnetværk slutter sig til som partnere og støtter i at fremme den gode sag.
Sammen-om.eu styrker alle tilhængere af det europæiske demokrati ved at gøre dem stærkere og mere trygge ved at tage til orde, formidle deres værdier og handle med afsæt i den styrke, et fællesskab giver. Vi byder alle frivillige, uanset alder eller baggrund, såvel som grupper og organisationer velkommen. Uanset hvor du er eller hvad du beskæftiger dig med, uanset din mærkesag eller overbevisning, så beder vi dig om at tage del i vores fælles engagement i demokratiet.

hvad gør vi – og hvad kan du gøre?

Du vil mødes og knytte forbindelse med ligesindede europæere – og lære om deres idéer og projekter. Vi vil dele viden og hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder – til at komme til orde, udtrykke dine idéer om fremtiden og komme tættere på EU's beslutningstagere. Vi vil hjælpe dig med at finde frem til personer, grupper og organisationer, der beskæftiger sig med de samme spørgsmål som dig. Du vil få en unik forbindelse til Europa-Parlamentet og kunne komme i kontakt med dets teams rundt om i Europa. Sidst, men ikke mindst, vil vi fejre dine og vores kollektive succeser. Sammen. 

hvordan gør vi det?

Webstedet sammen-om.eu er det centrale knudepunkt for alle vores og dine aktiviteter til fremme af demokratiet og valget til Europa-Parlamentet i 2024. Der udsendes regelmæssigt e-mails med praktisk anvendelige idéer til, hvordan du kan tilrettelægge arrangementer, tage initiativer og dele ideer med andre. Vi giver alle deltagere de rette værktøjer til at deltage i arrangementer og organisere egne initiativer – og til efterfølgende at dele succeshistorier med fællesskabet. Ønsker du at engagere dig yderligere, vil vores teams rundt om i Europa, Europa-Parlamentets forbindelseskontorer, kontakte dig, tilbyde kurser og yde støtte, så du kan opnå størst mulig multiplikatoreffekt.  Webstedet giver dig direkte adgang til Europa-Parlamentets kampagne- og kommunikationsmateriale, som du kan downloade og bruge i dine egne aktiviteter. Samtidig kan du så dele dine bidrag og dit materiale, så andre kan lære af dem.

together.eu: Together for democracy

There’s something I want to tell you, it’s important.

It’s about something invisible that truly touches all our lives.

It’s all around us.

Yet quite often, we do not notice it enough.

Or only when it disappears.

When it’s too late.

It’s a very unique place.

A place where everyone is welcome.

No matter the team you support or the clothes you wear.

A place where you can speak freely without going to jail.

A place where you don’t die for a strand of hair.

A place where the future isn’t in only one man’s hands.

Where you can kiss whoever you want.

Where we can feel safe and take care of each other.

And where our kids would want to live too.

A place where we unite against adversity and decide on our future together.

It’s a precious place.

It’s called democracy.

Together, let’s keep it strong.

Join together.eu for democracy.