En unik mulighed for at komme helt tæt på Parlamentets ledelse
Kender du Roberta Metsola? Hun er nyligt valgt til formand for Europa-Parlamentet og den yngste i den stol i Parlamentets historie. Nu kommer hun til København, og vil gerne mødes med dig og andre unge for at høre jeres tanker, håb og forventninger til EU. Sammen får I en helt enestående mulighed for at debattere, hvordan EU og Europa skal se ud i fremtiden.
Det sker fredag den 10/6 kl. 13.00-15.00 i Europa-Huset i Gothersgade 115 i København
Vi byder også på en forfriskning og sandwich.
Da der er et begrænset antal pladser, er tilmeldingen først-til-mølle.
Vi glæder os til at se dig - og det gør formanden også.
Tre hurtige om Parlamentets formand Roberta Metsola (EPP, MT)
Metsola er første formand af Europa-Parlamentet fra Malta, som er verdens 10.-mindste land. Det er også det EU-land, der har færrest indbyggere.
Metsola er den tredje kvinde nogensinde, der står i spidsen for Parlamentet efter Simone Veil (1979-1982) og Nicole Fontaine (1999-2002).
Metsola blev den yngste formand for Europa-Parlamentet nogensinde, da hun i en alder af 43 den 18. januar 2022 blev valgt af MEP'erne som deres formand - og endda på sin fødselsdag.
Læs mere her