Mød Parlamentets formand Roberta Metsola

vendredi 10 juin 2022 13:00 15:00
Danemark
Parlamentets formand kommer til København - og ser frem til at møde dig.

En unik mulighed for at komme helt tæt på Parlamentets ledelse

Kender du Roberta Metsola? Hun er nyligt valgt til formand for Europa-Parlamentet og den yngste i den stol i Parlamentets historie. Nu kommer hun til København, og vil gerne mødes med dig og andre unge for at høre jeres tanker, håb og forventninger til EU. Sammen får I en helt enestående mulighed for at debattere, hvordan EU og Europa skal se ud i fremtiden.

Det sker fredag den 10/6 kl. 13.00-15.00 i Europa-Huset i Gothersgade 115 i København

Vi byder også på en forfriskning og sandwich.

Da der er et begrænset antal pladser, er tilmeldingen først-til-mølle. 

Tilmeld dig her

Vi glæder os til at se dig - og det gør formanden også.


Tre hurtige om Parlamentets formand Roberta Metsola (EPP, MT)

Metsola er første formand af Europa-Parlamentet fra Malta, som er verdens 10.-mindste land. Det er også det EU-land, der har færrest indbyggere.

Metsola er den tredje kvinde nogensinde, der står i spidsen for Parlamentet efter Simone Veil (1979-1982) og Nicole Fontaine (1999-2002).

Metsola blev den yngste formand for Europa-Parlamentet nogensinde, da hun i en alder af 43 den 18. januar 2022 blev valgt af MEP'erne som deres formand - og endda på sin fødselsdag.

Læs mere her