Naturvandring: Hvad gør EU for at beskytte naturen?

fredag 4 juni 2021 15:00 17:30
Danmark
Naturvandring: Hvad gør EU for at beskytte naturen?

EU’s naturbeskyttelseslovgivning, NATURA 2000, omfatter cirka 18 procent af EU’s landareal. Hvor stærk er beskyttelsen? Hvor meget økonomisk aktivitet må der være i områderne? Naturvandring på Amager fælled med Danmarks Naturfredningsforening og debat med Nikolaj Villumsen (MEP, Ø) og Asger Christensen (MEP, V).

EU’s naturbeskyttelseslovgivning er centreret om NATURA 2000-nettet, der bygger på fugle- og habitatdirektiverne. Det beskytter cirka 500 fuglearter, 1.500 sjældne og truede dyr og planter og cirka 230 naturtyper som høenge, hedeområder og marskland.

NATURA 2000 består af 26.000 beskyttede områder. Et af disse områder er Białowieża, Europas sidste oprindelige urskov, i det østlige Polen; hjem for europæisk bison, ulve, vildsvin og utallige fugle-, plante- og insektarter. I 2018 tabte Polen en retssag ved EU-Domstolen om omfattende fældning i Białowieża, og måtte indstille skovningen.

Et andet af disse områder ligger på og rundt om Amager ved København. Der har de senere år været stor politisk blæst om et område lidt nord for NATURA 2000-området, nemlig Amager fælled, hvor Københavns kommune har besluttet at opføre 2.000 nye boliger på Lærkesletten. Selve Lærkesletten er i sig selv ikke enestående natur; det er en gammel losseplads med 1 meter jord ovenpå.

Men den fungerer som del af den vilde natur på Amager fælled og som ”opland” for den 5- 6.000 år gamle strandeng med sårbar natur lige ved siden af. Der er planer om at skære strandengen over med en 5 meter bred, asfalteret og belyst gang- og cykelsti.

Hvad gør EU for at beskytte naturområder? Hvad sker der med biodiversiteten, når ubebyggede områder udnyttes til bebyggelse? Hvor aktiv bør Kommissionen være (sager ved EU-Domstolen etc.) for at beskytte den tilbageværende natur? NATURA 2000’s formål er ”ikke at standse økonomisk aktivitet, men at sikre, at de ikke skader værdifulde arter og levesteder”. Hvordan kan begge dele opfyldes?

Naturvandring på Amager fælled med Knud Erik Hansen samt efterfølgende debat med Nikolaj Villumsen og Asger Christensen på Amager Fælled Bålplads. Vi mødes på DR Byen metrostation kl. 15.00 og slutter ved bålpladsen på Amager fælled kl. 17. 30. Gåturen er på cirka 2 km. Medbring kaffe, tøj efter vejret og evt. tæppe til at sidde på under debatten.

Tilmeld dig arrangementet

Med i debatten

Company team

Knud Erik Hansen

Formand for Danmarks Naturfredningsforening i København.


Company team

Nikolaj Villumsen

Medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten og sidder i Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet (GUE/NGL). Han er stedfortræder i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Company team

Asger Christensen

Landmand og medlem af EU-Parlamentet for Venstre, hvor han sidder i Renew Europe Gruppen. Han er medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under Transport og stedfortræder i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.


Praktisk

Hvor starter byvandringen?

Mød os ved:
DR Byen Metrostation

Ørestads Boulevard 21
2300 KDR Byen Metrostation

Er det coronasikkert?

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.

Vi følger myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer og forsamlingsrestriktioner. Vi kender endnu ikke retningslinjerne den 4. juni. Derfor tilmelder man sig efter et nummer-system og får besked i god tid inden arrangementet, om man har fået plads.

Husk at medbringe corona-pas og mundbind.

Jeg vil gerne være med, men kun online

Det er også muligt at deltage online i debatmødet efter naturvandringen. På den måde kan du stadig deltage aktivt i debatten selvom du skulle være forhindret i at komme til Amager Fælled. Du skal blot vælge at du deltager online i tilmeldingsformularen og så modtager du et link samme dag, som debatten foregår. Linket skal du bruge til at logge på mødet fra din computer.